BusHotel - HotelBus

Kært barn har mange navne. Hvad er egentligt et BusHotel eller en HotelBus? BusHotel er den ideelle løsning, hvis I er en mindre gruppe, der ønsker at rejse sammen til en destination i indland eller udland. Med BusHotel får du et velindrettet 6-stjernet hotel på hjul! Du kan se frem til forplejning af høj klasse, overnatning på rigtige madresser med rigtige dyner og puder og mulighed for at slappe af undervejs - bussens personale sørger for du når veludhvilet frem til din destination.
BusHotel er komfortabel transport og opholdssted!
Du kan vælge at bruge BusHotel udelukkende til transport frem til destinationen med komfortabel overnatning undervejs. Eller også bruge BusHotel til overnatning, når I er kommet frem til destinationen. En oplagt mulighed eksempelvis ved messebesøg, hvor det ofte er meget svært at finde ledige hotelsenge i nærheden. Eller du kan bruge BusHotel til overnatning i områder, hvor hotelpriserne er meget høje.
Imponerende køkken og stort udvalg!
BusHotellets køkken er helt i top. Her finder du ingen færdigretter, ”fly-mad” eller plastic-service. I stedet kan du glæde dig til 3 retters menuer med gode vine og cognac til kaffen. Opdækningen er selvfølgelig som på den fineste restaurant med rigtig service og glas. Og du kan forvente en smagsoplevelse, der falder helt i tråd med udsigten, der fylder vinduerne, mens BusHollet glider ned gennem Europa.
Sov godt og behageligt!
Når natten falder på og trætheden melder sig, står en opredt seng klar til at sikre dig en god nats søvn. BusHotel har separat soveafdeling, så der er altså ikke tale om at siddepladserne bliver lavet om til senge. I stedet kan hver enkelt beslutte sig for at gå til køjs, når behovet melder sig. Og for "natteravnene” kan det hyggelige samvær fortsætte i den anden ende af bussen.
Hvor går turen hen?
Det bestemmer du! Men du kan finde inspiration her
